lørdag den 24. marts 2012

Stille men travl..

Uff hvor jeg savner at have mere tid. Marts månede er altid stresset i vores familie. Vi er så heldige at Krudt ugle drengen og Tulle trut har fødselsdag henholdsvis den 16 og 17 marts... Så der har været hektisk aktivitet med at få lavet deres gaver klar og få holdt fødselsdage. Men nu er der ved at være ro på igen...
I denne weekend skulle vi gerne blive færdig med at lave plankeværk i baghaven og hvis energien er til det, så håber jeg at kunne få lokket familien en tur ud til den skønne strand med den lille bagtanke... Nemlig at få fundet sten nok til at få lavet et fint bålsted i vores lille have. Krudt uglen er vild med at lave mad på bål og bruger hver lejlighed over i sfo'en til at deltage når de går i haven og laver bål. Så det må jo være nærliggende at jeg får lavet et fint bålsted her hjemme... Der er jo ikke noget mere hyggeligt end at sidde en lun sommer aften ved et tændt bål og lave snobrød og et par skumfiduser :)

1 kommentar:

  1. Kære du - jeg vil bare sige dig tusinde tak for dine søde ord på min blog.. det var rigtig sødt af dig at give mig de ord med på vejen.. jeg må erkende at det indlæg har voldt mig mange tanker og ikke mindst bekymringer om hvordan det blev taget imod.. tak :-) Kh Christina

    SvarSlet