mandag den 24. september 2012

hmmm

Totalt stilstand i kreativiteten... jeg kan slet ikke finde motivation til at få lavet noget kreativt for tiden. September er snart slut og der har bare været så meget. Vores kælder er ryddet og der er klar til at komme nyt fyr ind.
Jeg savner at have overskud til at være kreativ men håber at tiden bliver til det i oktober :)

mandag den 3. september 2012

Stilhed men travlhed

Bloggen er lidt stille fortiden men ikke glemt. Som jeg før har skrevet, så har manden været sygemeldt de sidste 18 måneder pga. en depression og det har været en hård kamp at få ham op igen.

Nu er der så lys for enden af tunnelen for i sidste uge blev han raskmeldt og nu skal han så til at finde nyt job. Der har været mange møder og en masse papirarbejde, men nu er han kommet på dagpenge og vi er bare lettet.

Det har været en svær periode og alle vores planer med huset har været gået helt istå. Det er de så ikke mere, det er som om at vi begge har fået fornyet håb og energi så nu sker der en hel masse.

Vi har fået ryddet op i kælderen og der er klar til at blive sat nyt pillefyr op i det ene kælderrum. Det andet er blevet lavet til værksted med alt mandens værktøj så han er rigtig glad.

Midt i alt det så har vi fået en idé at gøre noget ved vores træ terrasse som trænger til en kærlig hånd. Så vi er gået igang med at pille brædder af og nede under kommer der en fin flise belægning frem.... Jubii... det bliver bare så godt :)