onsdag den 30. oktober 2013

Vinderen er....



Tilfældig tal udtrækning af Find En Vinder

Vinderen af min give away er Helena med lod nr 7 

Tak til alle jer der deltog. Der kommer helt sikkert flere give aways i fremtiden :)

Tøjmaleri...

Så er krudtuglens halloween kostume ved at tage form. I dag mens han har været i skole, har jeg haft travlt med at få malet "blod" på et par cowboybukser og en bluse. Efter en omgang maling blev det "pæne" tøj skamferet med en hobbykniv for det går ikke at zombien har for pænt tøj på :)


Han blev så glad da han kom hjem fra skole og så tøjet ligge til tørre.
Citat krudtuglen: " ohhh mor det er vildt zombie tøj"
Nu kan det næsten ikke blive fredag hurtigt nok så han kan komme til halloween disko fest, med tøj og den afrevet zombie arm.



Husk at det er i aften jeg trækker en vinder af min give away......



tirsdag den 29. oktober 2013

Huske min give away

 

Så er det i morgen jeg trækker en vinder i min give away. Sidste chance for at deltage er i morgen inden kl. 21

Adventspakkeleg

Har du lyst til at være med i min adventspakkeleg?

Reglerne er simple: Lav eller køb 4 gaver og find 4 bloggere at bytte med. 

Så kan du hver søndag i advent åbne en gave fra en medblogger!
Du bestemmer selv i hvilken rækkefølge du vil åbne gaverne.

Skriv gerne et indlæg (brug gerne mit billede, også ude i siden) med link til dem, som du bytter med, så andre kan se hvem der er med i legen og måske finde en byttemakker. 
Det er tilladt at lave/deltage i flere runder.

Hvis du er på instagram kan du tagge relaterede billeder med #adventspakkeleg 
(Overstående tekst er lånt fra monstermor)

Jeg bytter med:

1) Julie fra Krea Krumspring 

2)Anja fra KreaKuller

3) Betina fra Betinas Scrapperi

4) Pia fra Mønneberg

5) Lena fra Lærkerier

Skriv en kommentar hvis du vil være min bytte makker :)


søndag den 27. oktober 2013

Stille søndag

Planen i dag var at få skrevet opskriften på "en ekstra hånd" færdig men sådan blev det ikke. Tulletrut blev syg i nat med feber og hoste, så dagen i dag er gået på sofaen sammen med en syg pige. Dog også i selskab med garn, hæklenål og god tv-serier. Det er blevet til et par pulsvarmere i en uld/akryl blanding.


fredag den 25. oktober 2013

En ekstra hånd #2

Hånden hæklet færdig det eneste den mangler er lidt blod (aka maling). Da krudtuglen kom hjem fra skole, blev han vildt glad for at se den hæklede hånd til hans zombie kostume som skal luftes om en uge...
Jeg regner med at have en opskrift færdig i løbet af weekenden og så kommer den her på bloggen :)





Rigtig god weekend til alle jer der skal til kreative dag, blogtræf eller bare holde weekend :) 


onsdag den 23. oktober 2013

Sytid...

Dagen i dag har været afslappet og med tid ved symaskinen... 






UPDATE!!!!! 
Dagens sidste syprojekt 




tirsdag den 22. oktober 2013

Køkken og krea tid

Så er vi ved at være færdig med første del af vores køkken renovering. Det er blevet rigtig flot. Næste del kommer i løbet af vinteren,  vi eller nærmere, min far og mand skal selv lave nye låger og skuffer... Her får i lige et billede af min indflytning i de ny renoveret overskabe (jer der følger mig på IG har set det)



Nu hvor renoveringen er ved at være færdig er der også blevet lidt tid til lidt af det kreative igen. Det har jeg godt nok også savnet...
I dag har jeg leget lidt med mine ny indkøbte mini perler fra Hama. Det kunne godt blive en af vinterens nye kreative indslag...

Blomsterne skulle gerne blive til to par ørestikker.

Her til aften har symaskinen, der ellers har stået meget stille den seneste tid,  fået lidt motion. Jeg har syet en lille makeup pung/penalhus ud fra denne super gode DIY hos Stjernefrø hvis du ikke allerede kender bloggen er den bestemt et besøg hver :) 


mandag den 14. oktober 2013

Give Away #2

Så er det tid til endnu en give away... bloggen fylder 2 år den 30 oktober og det skal fejres med en lille krea give away :) 



Du har chancen for at vinde denne krea pakke, som indeholder en lille notesbog, 8 ark neon klistermærker og et nøgle neon akryl garn. 

 Reglerne for at deltage er:

1 lod for kommentar

3 lodder for kommentar og fast læser via bloglovin eller google friend connect

5 lodder for kommentar, fast læser og link til min give away på din blog eller
 på instagram @tulletrutmor #tulletrutgiveaway2


 Sidste chance for at deltage er onsdag d. 30 oktober kl. 21 




Efterårsferie dag 1

Sikke en start på min og ungernes ferie... Krudtuglen hygger på værelset med computerspil og nyder ikke at skulle noget som helst. Tulletrut og jeg har slået lejer på sofaen, med lommeletter, dynen og varm te. Snotten har gjort sit indtog...


Tulletrut nyder at kunne putte på sofaen og se film... lige i skrivende stund står den på Klokkeblomst - vingernes hemmelighed :)

fredag den 11. oktober 2013

En ekstra hånd

For noget tid siden så krudtuglen mig over skulderen da jeg surfede på pinterest. Han fik øje på en hæklet hånd.... "Ajjj mor, den er totalt sej, kan du ikke lave sådan en til mig. Så kan jeg være zombie til Halloween festen...."  Jeg lovede at jeg nok skulle se om jeg kunne lave sådan en...
Da jeg var forbi den lokale garnbiks i starten af ugen købte jeg hudfarvet akryl garn og gik igang med at udtænke en hæklet hånd.


Her er så mit første forsøg på en hæklet hånd. Nu mangler armen at blive hæklet færdig og få syet blod og en hæklet knogle stump på...

torsdag den 3. oktober 2013